Verdenspremiere – Første formiddagsmøde
Onsdag den 12. september 2018 er nu indskrevet i Ringe Frimærkeklubs historie, som den dag hvor klubben afholdt sit første officielle formiddagsbyttemøde.
Vi var 6 deltagere, som er medlemmer hos Bolbro, Nyborg, Faaborg og selvfølgelig Ringe. Der blev spist rundstykker og drukket kaffe, talt om samlerområder og kigget på de medbragte materialer. Det var nogle hyggelige timer, så vi ser frem til at flere deltager på næste formiddagsmøde, onsdag den 10. oktober 2018 fra kl. 10-12 i klubbens lokale.