Virtuelle visninger af samlinger på Ringefrim.dk

Da vi stadig er ramt af covid-19 og savner at komme ud og se på frimærke, vil Ringe Frimærkeklub her på siden vise en række samlinger/eksponater. Første eksponat er: Stemplerne fra Kjøbenhavns Pakkepostkontor og deres anvendelse. 1870 – 1913. Eksponatet blev første gang vist på klubudstillingen Fyn2020. Eksponatet er på en ramme (16 A4 sider) og blev udstillet i klassen posthistorie. 16 sider er ikke meget til at fortælle historien om Pakkepostkontoret, men så er der jo gode muligheder for at udbygge samlingen. Eksempler på nye fund til samlingen vil følge. God fornøjelse med at kikke på eksponatet.