Efter ikke at have afholdt deres traditionsrige byttedag de sidste to år, slår Faaborg Frimærkeklub igen dørene op søndag den 10. april kl. 10 til 15. Det sker i Uglens idrætshal, Toftegårdsvej 7, Faaborg.
Man forventer omkring 200 – 300 gæster. De 60 byttebore er solgt for forlænge siden. En samler fra Nordjylland medbringer over 75.000 gamle postkort. Så find dit byttemateriale frem (og pengepungen) og tag en tur til Faaborg. Der bliver gode muligheder for at finde noget nyt til samlingen.