1 øre våbentype Hvorfor udkom det?
Ifølge AFA specialkatalog 1995 udkom 1 øre våbentype orange den 12. september 1902. Mærket er i bogrtyk og med vandmærke krone III. Kamtakket 12 3/4. Det udkom i ark af 100 mærker, men i hvilken forbindelse udkom mærket?
Allerede i 1882 udkom de første frimærker i serien på opfordring fra Verdenspost forforeningen for at dække grundtaksterne for internationale tryksags-, brevkort- og brev -porto. Den 23. maj 1902 blev der vedtaget en ny postlov, som tråte i kraft 1. oktober 1902. Den nye lov betød, at der kom nye portotakster. Portoen for lokal-breve steg fra 4 øre til 5 øre og landsporto breve fra 8 øre til 10 øre. For at man forsat kunne bruge ens beholdninger af 4 og 8 øres frimærker udkom 1 øre våbentype, så man kunne opfrankere til de nye takster.
Foto: brev-kort til udlandet.
Filatelistisk helsag fra Østrig. Opfrankeret med 5 x 1 øre våbentype. Tidlig anvendelse af 1 øren afstemplet den 27.9. 1902. Altså før den nye lov om portotakster tråte i kraft.
Udover hovedårsagen til at frimærket udkom, kan man finde en lang række andre takst-kombinationer med mærket. En af de mest almindeligt sete anvendelser af fri- mærket, er lokalporto for brevkort med 3 x 1 øre våbentype. Portoen var gældende fra 1.10. 1888 til 31.12. 1918. Her under et eksempel fra Kjøbenhavn B den 27.4. 1905. Sendt til Rolighedsvej 3, Kjøbenhavn V.
Som før omtalt, kan man finde en lang række forskellige anvendelser både i kombination med andre frimærker eller eksempler hvor kun 1 øre er brugt i antal, men kan man finde et eksempel, hvor der kun er frankeret med 1 x 1 øre våbentype?
Der var ingen takster, hvor portoen kun var en øre, men ved en speciel lejlighed kan man finde brevkort, hvor frankeringen kun er 1 øre og som samtidig blev behandlet af postvæsenet.
Ved postloven af 1888 blev det vedtaget, at brevkort kun kunne sendes, når de var helt eller delvis frankerede. Breve kunne derimod godt sendes ufrankerede til en højere porto. Når postvæsenet i denne periode skulle behandle et brevkort uden frankering var de lidt kreative. Man satte et 1 øres frimærke på brevkortet og derved kunne man behandle det som underfrankeret, men dog frankeret. Så kunne man opkræve den manglende porto.
Et eksempel: Et brevkort sendt som landsporto, hvor taksten var 5 øre blev påsat 1 x 1 øres frimærke. Der manglede så 4 øre i porto og derved kunne man efter vedtægterne opkræve den manglende porto x 2 altså 8 øre. På disse brevkort kan man, i mange til- fælde, ved hjælp af afstemplingen se, at frimærket er påsat senere.
Vores hobby kan dyrkes/samles på mange måder, og her er endnu én. Hvorfor udkom de forskellige frimærker? Du har sikkert også nogle yndlingsmærker. Prøv at spørge dig selv – hvorfor udkom de egentlig?
Niels Buus, RFK
Her også et eksempel på et brevkort sat i porto. Her dog med 2 x 1 øre våbentype og derfor sat i porto med 6 øre. Frimærkerne her er ikke påsat af postvæsenet.
Her et andet eksempel. En tryksag (korsbånd) fra Lyngby den 5.11. 1904. Sendt til Aalborg. Ankomststemplet den 6.11.04. 7-8 F. Korrekt porto 4 øre 0-250 gram.
