Nye muligheder – både til unge, ældre og nye filatelister !

Torben, medlem i Ringe Frimærkeklub, har udgivet en artikel på sin hjemmeside www.frim.dk. Artiklen handler om hvordan ny teknologi giver nye muligheder for arbejdet med den filatelistiske hobby. Der åbner sig mange muligheder. Klik på billedet med de unge samlere og læs hele artiklen.

Jeg glæder mig til at følge Torbens ideer – og vil også selv forsøge mig med disse muligheder.

Måske også du, kære læser, skal kaste dig ud i det. Prøv!

Den 16. juni 2018, Kim Jensen, formand

HUSK Sommerbyttemødet i Vejle

Lørdag den 2. juni 2018 er der sommerbyttemøde i Vejle. Adressen

er CafeNoden på Syddansk Erhversskole, Boulevarden 36. Åbningstiden

er 9.00 til 15.00. Sidste år var der mere end 250 besøgende med masser

af kræmmere og samlere. Handler JF-Stamps ved Kim Faurschou besøger også

byttedagen. Der er gratis entre og mulighed for at købe noget at spise. Reservation

af borde er ikke muligt. Kom og få nogle hyggelige timer med frimærker og god venner.

Den gang da posten blev bragt hurtigt ud

I vore dage hvor et brev fra f.eks. Fredericia til Ringe kan tage en uge at få bragt ud er her et eksempel på et brev fra dengang hvor posten var hurtig. Brevet her er  et luftpostbrev sendt fra København Lufthavn til Buenos Aires i Argentina den 18.7. 1936.

Brevet er sendt via Paris den 19.7. 1936 og er ankomststemplet i Buenos Aires 22.7. 1936. Fire dage så var det fremme.

 

    

Ruten var København – Paris – Marseille – Dakar (Afrika) – Natal (Brasilien) – Rio de Janeiro (Brasilien) –

Montevideo ( Uruguay) – Buenos Aires.

Taksten for at sende brevet var:

Vægtporto 0-20 g 30 øre + luftpostgebyr pr. 5 g 275 øre = 305 øre. Brevet er korrekt frankeret.

 

 

HUSK Bytte- og Børsdag i Nyborg den 24.marts

Lørdag den 24. marts 2018 afholder Nyborg Filatelist-Klub Bytte- og Børsdag fra kl. 10 – 16.

I tennishallen i Nyborg Idræts- og Fritidscenter, Storebæltsvej 13 – 15, Nyborg.

Frimærkebytning og -handel, anvisningssalg kl. 14.30 med eftersyn fra kl. 11.00. Entré 20.00 kr.

Se auktionsliste her:

NFK – liste anvisningssalg 24-03 2018

 

Danmarks Medaljen til Kristian Hopballe

På DPHSs generalforsamling i Odense den 17. marts fik vores mangeårige medlem Kristian Hopballe

overrakt Danmarks Medaljen af DFF formand Niels Kristian Hansen. Kristian har ydet en stor indsats

inden for filatelien og har bl.a. været med til  at udgive en række vigtige bøger om Grønlands og Færøernes

frimærker og posthistorie. Ringe Frimærkeklub ønsker Kristian Hopballe hjerteligt tillykke med denne flotte æresbevisning.

 

Kristian Hopballe (til venstre) får overrakt Danmarks Medaljen af DFF formand.

 

Læs mere om Danmarks Medaljen på www.danfil.dk

Materiale til skrammelauktion

Her er noget af det materiale, som kommer på klubbens auktion i morgen.

ELBO’18 er åben

Klubudstillingen ELBO’18 foregår i weekenden 10.-11. marts 2018 i Elbo-Hallen, Tingvejen 27, 7000 Fredericia. Lørdag fra kl. 10-17 og søndag fra kl. 10-16.
Ringe Frimærkeklub har 2 udstillere – Niels Buus med “Ringes Poststempler” og Kim Jensen med “Færøerne, Pakkeforsendelser på øerne / til Danmark 1975-1980”, eksponaterne er monteret, her vises en enkelt ramme af det færøske eksponat:

HUSK byttedagen i Gelsted

Gelsted afholder byttedag søndag den 4. marts på Gelsted Skole. Adressen er Gelstedvej 29.

Fra kl. 10 til 15. Anvisningssalg kl. 14. Eftersyn fra 13 til 13.45. Det er muligt at købe mad og

drikke til rimelige priser. Se salgsliste i link. Fri entre.

fvg auktion 2018 liste.xls

Byttedagen 2018 vel overstået

Ringe Frimærkeklubs byttedag 2018, som blev afholdt på Tingagerskolen,

blev besøgt af ca. 60 samlere. Selv om fremmødet ikke var det største, fik alle

en god dag og de  fleste fandt noget til samlingen. Vi er klar igen næste år den

24. februar 2019 på Tingagerskolen. Vi siger tak til alle besøgende og håber at

se jer igen i 2019.

 

Fundet på byttedagen.

Når man samler Fynske brugsforeninger på postkort var det sjovt at finde et kort fra Avnslev

med billede af den “nye” brugsforening. Kortet er ikke dateret eller afstemplet, men det er for-

mentlig fra omkring 1905 – 1910.

Skrevet på kortet:
Nyt passerer der ikke noget af her i vor lille by. Men der kommer et par moreller til dig en af dagene. Basse har det godt. Farvel og velbekomme.

 

Få afstemplet dine frimærker med Ringe stempel på byttedagen

På Ringe Frimærkeklubs byttedag søndag den 25. februar kan du få afstemplet dine frimærker

med Ringe dagsstempel. Stemplet er med dato og årstal og med teksten “Ringe”. Der er også

mulighed for at købe postkort med motiver fra Ringe. Kort som klubben fik lavet i forbindelse

med RFK 50 års jubilæum.

Ringe stempel